NORSK IDENTITET

I alle turistbrochurene og rejsebøgerne fra Norge ser vi billedet af Munchs Skriget, der blev malet i en periode, hvor Norge søgte efter national identitet. Denne depressivt vrængende repræsentation af en indre følelse er blevet et stærkt brand for landet, men er det virkelig symbol på norsk identitet?
 
Colonel vil finde svaret på om nordmændene er deprimerede ved at opsøge folk i Oslo bymidte vinteren 2005. Ved hjælp af quasi sociologiske metoder måler han nordmændenes sindsstemning og undersøger om der findes en særlig form for norsk depression og om følelsen kan udtrykkes i et skrig. Det store spørgsmål er om vi i dag står overfor et mesterværk fra kunsthistorien, der fastholdes som ikon for en hel nation, eller om nordmændene gemmer på en særlig indre stemme de evner at forme til en krængende blues. Mon nordmændene bare lader som om de er glade, tager de lykkepiller, finder de tryghed i religionen eller forstiller de sig, når en fremmed spørger, hvordan de går og har det. Colonel møder nordmændene i det offentlige rum for at undersøge sagen.

Ordet 'isolation' er centralt for Colonels undersøgelse. Som lebendig sydeuropæer opfatter han isolation som en frygtelig psykisk tortur der skader sjælen . Men for nordmændene lader det til at isolationen er en positiv faktor. De vil gerne have meget rum omkring dem og finder sig tilrette i små miljøer i bygter og i den åbne natur fjernt fra andre mennesker, så måske ligger det i deres gener. Derfor bliver det også relevant at undersøge hvordan en almindelig nordmand trives i et urbant miljø som Oslo. Forståelse for den geografiske påvirkning i relation til den eksistentielle nationalmentalitet bliver derfor en del af undersøgelsen. For Colonel er 'isolation' ensbetydende med depression, for nordmændene er det måske svaret på et lykkeligt liv.

Hvordan opfører nordmanden sig i et tæt befolket offentligt rum, har de et 'indre øje' der fornemmer andre mennesker? Hvad sker der, hvis man binder to nordmænd helt tæt sammen? Eller hvis de skal være tæt på en fremmed fra en anden kultur? Føler de sig truede og usikre? Colonel undersøger om nordmændene bliver paniske og klaustrofobiske ved at teste hvor nær han kan komme til en tilfældig nordmand før han fjerner sig.

Inspireret af nordmændende forsøger Colonel at konstruere en maskine, der tillader brugeren at være alene i et tætbefolket offentligt rum, og det viser sig at være med fare for sit eget liv Colonel afprøver maskinen.
 
Filmen gør brug af empiriske metoder til undersøgelse af den norske nationalsjæl, når Colonel som quasi sociolog indsamler viden og eksempler, konstruerer en kunstnerisk-poetisk maskine og tester folk på en patetisk og smånaiv måde. Filmens hovedpersoner er det norske folk. Vi møder den veluddannede kulturperson, landmanden på besøg i hovedstaden, junkien på gaden, nationalpatrioten, den religiøst frelste, en i Oslo bosat irakisk flytning og danske turister på rejse i broderlandet. De er alle med og danner tilsammen et nuanceret billede af norsk identitet set i lyset af en årlang branding af Norge som landet med Skriget.


copyright Thierry Geoffroy / Colonel

back